Lejebetingelser

De viste biler er modelfotos, andre modeller kan forekomme.

Lejemålet omfatter kun det i kontrakten nævnte tidsrum og kontraktforholdet mellem parterne udløber ved kontraktens påførte klokkeslæt og kan kun forlænges ved en ny kontrakts oprettelse (se Straffelovens § 293) .

Lejeren er erstatningspligtig for de tab, udlejeren påføres ved overtrædelse af afleveringstidspunktet. Udlejeren har tegnet lovpligtig forsikring ifølge justitsministeriets bestemmelser.

Selvrisiko

Der er altid – også for hændelige skader – en selvrisiko for lejeren.

Lejeren hæfter med op til kr. 8500,- i selvrisiko for kaskoskader og ansvarsskader. Ved tegning af ekstraforsikring på kr. 150,- pr. dag reduceres selvrisikoen til kr. 4.500,-.

Lejeren hæfter endvidere for enhver skade, der ikke dækkes af forsikringen, herunder eventuelle regreskrav fra forsikringsselskabet. Eventuelle udgifter til transport, værkstedsregninger, hotelophold eller lignende, på grund af uheld under udlejningen, er udlejeren uvedkommende, indtil der er anerkendt af udlejeren.

Lejeren er gjort bekendt med love og bestemmelser for udlejningskøretøjet.

Lejeren erklærer at have modtaget køretøjet uden beskadigelser, skrammer eller lignende. Findes sådanne, skal de være indtegnet ved kontraktens underskrift.

Lejeren må ikke: Benytte motorkøretøjet til taxikørsel el.lign. Motorkøretøjet må heller ikke benyttes til ulovlig transport (smugleri el. lign.), ej heller til slæbning af andre køretøjer eller befordring af dyr. Motorkøretøjet må kun føres af lejer eller dennes ansatte. Kun ved særlig påtegning af kontrakten må køretøjet føres ud over Danmarks grænser.

Speedometer og kilometertæller er plomberet. Brydes disse sker der omgående politianmeldelse, og det deponerede beløb tilfalder udlejer. Lejeren erklærer ved modtagelsen af motorkøretøjet at have afprøvet bremser, lygter og signalapparater, og disse er i forskriftsmæssig orden indenfor motorlovens bestemmelser og de dertil hørende bekendtgørelser.

For udeblivelse fra det i kontrakten fastsatte afleveringstidspunkt, pålægges der et beløb på kr. 1.000,- + moms pr. påbegyndt døgn.

Efter nævnte åbningstider: Aflever nøglen i postkassen ved døren til kontoret. Afregn næste dag eller senere. Såfremt bilen afleveres efter åbningstid, overgår risikoen for bilen først til udlejer, når udlejer/en af dennes ansatte har fået nøglen i hænde ved kontorets åbningstid.
Husk at aflevere tændingsnøglen.

Glemte sager i vognen erstattes ikke.

Priser

Alle priser er ekskl. brændstof. Manglende brændstof ved aflevering pålægges et gebyr på DKK 15 kr. pr. liter
Depositum betales ved afhentning af bilen, enten kontant, eller med straksoverførsel.

Depositum 1000 kr. afregnes enten ved personlig fremmøde i vor åbningstid på kontoret, eller ved overførelse til Jeres konto senest først kommende mandag, efter endt lejeperiode.

Lejeperioden er fra kl. 08:00 til følgende morgen kl. 08:00.

Ved grov misligholdelse i lejeperioden, så som rygning eller dyr i bilen opkræves der DKK 1.500.00 for rengøring. Dette er alene udlejer, der afgør, om der er misligholdelse.

Kørekort

Alle køretøjer kan føres med lille kørekort, dog undtaget lastbiler over 3.500 kg.

Aflevering

Ved aflevering efter lukketid:

  • Aflås køretøjet
  • Læg nøglen i postkassen ved kontoret
  • Afregn senere

Brug for hjælp?

Stig Christensen korttidsleje konsulent hos Intopit

Stig Christensen

Leje-leasing konsulent